1
2
3
Spørgsmål og svar
Vi har stillet os selv en masse spørgsmål, vedrørende vores emne. Nedenfor kan du læse spørgsmål som du måske ikke selv havde stillet, og se vores bedste svar.
Hvorfor er der så stor forskel på vandforbruget i Danmark og Afrika?
Afrikanerne kan ikke bare tænde en vandhane, de går i gennemsnittet 6 km bare for at komme hen til noget vand og så er det sjældent at det er rent. I Danmark kan vi bare tænde for vandhanen, vi behøver ikke at tænke på om der er vand nok. Derfor bruger vi bare vand, uden at tænke over, at det ikke er alle der har så meget rent vand til rådighed. I Danmark har vi også maskiner som kræver vand, f.eks. vaskemaskiner.
Vidste du...
Hvorfor har afrikanerene ikke rent vand?
I Afrika lever mange i fattigdom, så de har ikke råd til at bygge store vandværker der renser vandet eller brønde. Når vi donere penge til rent vand i Afrika, går pengene ofte til opbyggelsen af en brønd, som kan nå ned til det rene grundvand. I Afrika er det meget varmt så de har også problemer med at åer, floder, søer og brønde tørre ud eller fordamper.
Hvorfor er det så vigtigt med rent vand?
I urent vand lever der en masse bakterier og parasitter, som kan gøre en syg. I Afrika er der en stor børnedødelighed, fordi børnene drikker urent vand, som de blandt andet får diarre af.
Hvordan får danskere og afrikanere vand?
Danskere pumper vand op fra undergrunden, som kommer op til et vandværk der renser det. Grundvandet er meget rent i forvejen, så det bliver ikke renset særlig meget. Derefter bliver det sendt ud til folk, så de bare kan tænde for vandhanen og så strømmer vandet ud.
Afrikanerne er nødt til at gå ned til den nærmeste å eller flod, og den ligger ofte flere kilometer væk. Det betyder at de ofte bruger op til flere timer på en dag, på at hente vand.
Nogle afrikanere er så heldige at de har brønde i nærheden, som de kan gå hen og pumpe vand op af.
4
Er der mulighed for forandring?
Afrika får nok ikke lige foreløbigt rent vand alle steder, det vil kræve at de fik flere penge eller, at nogle andre gav dem mange penge. Så de kan få opbygget vandværker og rør i jorden, som kunne sende det ud til forbrugerne. Men det betyder ikke, at det ikke kan blive bedre. Siden 1990 er der blevet færre og færre, der ikke har adgang til rent vand. Det er sket ved hjælp af alle de velgørenhedsorganisationer, som har brugt de donerede penge på at lave brønde, uddele lifestraws og andet.
5
Er der sket en forbedring de seneste år?
Der er sket en stor forbedring siden 1990, hvor verden begyndte at arbejde på problemet. 2,3 milliarder har siden 1990 fået adgang til rent vand, men der er stadig omkring 768 millioner, der ikke har adgang til rent vand.
6
Ville det hjælpe hvis vi sparede på vandet?
Det ville ikke hjælpe, at vi i Danmark eller andre lande begyndte at spare på vandet. Bare fordi, vi ikke bruger vandet, flytter det sig ikke automatisk til Afrika. I Afrika er der grundvand ligesom i Danmark, de har bare ikke pengene eller ressourcerne til, at få det op og renset. Der bliver mindre og mindre vand til hver person i verden. Vi forurener også vores vand, så det ville ikke være nogen dum ide at spare på vandet, for det kan komme til at hjælpe os selv i sidste ende.
7
Hvad kan danskere gøre ved det?
Det bedste man som dansker kan gøre er, at donere penge eller selv tage til Afrika, med en velgørenhedsorganisation. Hvor du kan hjælpe med at bygge brønde og uddele lifestraws.
8
Hvad kan afrikanerne gøre ved det?
De fattige afrikanere kan ikke gøre så meget andet end, at blive bedre til at holde sig rene, så de ikke så nemt bliver syge, og passe på de brønde der bliver bygget, så de kan holde længe.
9
at en gennemsnitlig dansker bruger ca. 108 liter vand på en dag, hvorimod en gennemsnitlig afrikaner bruger ca. 10 liter vand? Det er altså en forskel på 98 liter.
at vand mangel er et stort problem i Afrika, det værste sted er syd for Sahara Ørknen. Det er så varmt, at åer og floder fordamper, og brøndene tørre ud. Også langt ude på landet er der især vandmangel.
at det bedste sted at skaffe vand i Afrika, er i storbyerne. Der har du nemmere adgang til rent vand på dunke.
Hvordan er vandforholdene forskellige fra hinanden i Danmark og Afrika og hvilke konsekvenser har det?
Vandforholdene er meget forskellige i Danmark og Afrika. I Afrika går de mange kilometer hver dag for at hente vand, som oftest ikke engang er rent. Det tager en masse tid, og giver færre muligheder for, at kvinder kan arbejde, og børn kan gå i skole. I Danmark kan vi bare gå hen og tænde for vandhanen, og så kommer der rent vand ud, uden nogle begrænsninger. Vi bruger gennesnitligt 98 liter mere vand end afrikanerne, til f.eks. vasketøj, opvask, bad, toiletskyl, drikke og meget andet. I Afrika er det de rige og velhavende, som har råd til vaskemaskiner og andet. Landsbyboerne vasker deres tøj i vandkanten eller i store baljer med vand. I Danmark smider vi bare vores tøj i vaskemaskinen trykker start, og så gør den alt arbejdet. I Afrika har de heller ikke særlig gode toiletforhold. Mange går på toilet i det fri, i floder eller nær steder hvor de laver mad. Bakterierne spreder sig hurtigt, og mange mennesker bliver hurtigt syge. Nogle har også et hul i jorden, hvor de kan gå på toilet, men de har ikke adgang til sæbe og vand. I Danmark har vi ikke bare adgang til et rent toilet med rent vand derhjemme, men også i offentligheden på restauranter, i butikker og andre steder. Så vi skal virkelig være taknemmelige for vores vandforhold i Danmark, for hygiejnen og adgangen fejler ikke noget. Konskvenserne er store i Afrika, ikke nok med at de bliver syge, en tredje del af alle dødsfald skyldes sygdomme fra urent vand. Når man tager et glas vand, tænker man ikke på, at leve der er nogle der lever steder hvor det er farligt at drikke vand.
Problemstilling - konklusion
